Officielt: AaB’s Barrett-transfer på plads

0

Officielt: AaB's Barrett-transfer på pladsAaB oplyser i dag, at salget af den 17-årige Jacob Barrett til Juventus officielt er faldet på plads.

AaB’s talentfulde forsvarsspiller, 17-årige Jacob Barrett, blev i realiteten solgt til Juventus den 1. juli i år. Men handlen er først blevet officielt godkendt af FIFA i dag.

“Da Jacob endnu ikke er fyldt 18 år har processen taget tid, men nu er transfer-aftalen endeligt effektueret. Jacob er endnu et produkt af vores stærke talentudvikling, men det er første gang, at vi sælger en spiller, der endnu ikke har optrådt på AaB’s førstehold,” forklarer Lynge Jakobsen til klubbens hjemmeside, og han fortsætter:

“Det faktum fortæller både, at de store udenlandske klubber i dag tilknytter spillerne i en yngre alder, men også at vi i AaB er blevet endnu dygtigere til hurtigere at udvikle talenternes potentiale, og vi ønsker Jacob held og lykke med aftalen og glæder os til at følge hans fremtidige karriere.”

Jacob Barrett, der også er U18-landsholdsspiller, er meget glad for skiftet til den italienske storklub.

“Det er drøm, der er gået i opfyldelse, og selvfølgelig kæmpestort for mig at skifte til Juventus, som har fulgt mig længe. Jeg håber naturligvis, at kunne fortsætte min udvikling og vil i den forbindelse gerne sige tak til AaB og alle de dygtige trænere, jeg har haft i klubben,” forklarer Barrett.

17-årige Jacob Barrett har været i AaB gennem fire år.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE