AC Milan har i dag forlænget kontrakterne med anfører Riccardo Montolivo, backen Luca Antonelli og talentfulde Davide Calabria. De har fået kontrakter til 2019.
AC Milan har ikke leveret overbevisende resultater i denne sæson, som endte med en 7.-plads i Serie A. Det holder dog ikke klubbens ledelse fra at forlænge med tre af spillerne.
I dag har den 31-årige anfører Riccardo Montolivo, den 29-årige venstreback Luca Antonelli samt 19-årige Davide Calabria fået nye kontrakter. Alle tre aftaler løber frem til sommeren 2019.
Montolivo kom til klubben i 2012, mens Antonelli kom til klubben for halvandet år siden fra Genoa. Den 19-årige forsvarer Calabria fik seks ligakampe i den forgangne sæson.