AC Milan har skrevet en treårig kontrakt med 29-årige Michael Agazzi, der kommer til klubben på en fri transfer.
AC Milan var længe med i ræset om danske Kasper Schmeichel, men nu ser målmandssituation ud til at være på plads i den italienske storklub.
Først forlængede de med målmandsveteranen Christian Abiati i går, mens Milano-klubben i dag har præsenteret 29-årige Michael Agazzi, der senest har spillet i Chievo, som han var udlejet til i foråret fra Cagliari.
Agazzi har underskrevet en treårig aftale med Milan, og han skifter på en fri transfer, eftersom hans kontrakt med Cagliari udløber sidst i juni måned.