Officielt: AGF gafler norsk keeper

0
Officielt: AGF gafler norsk keeper

Foto: Shutterstock

AGF har styret målmandsposten med norske Mads Hedenstad. Han skifter til Superligaens førerhold på en fri transfer.

AGF har i dag skrevet kontrakt med den 25-årige keeper, norske Mads Hedenstad.

Han skifter på en fri transfer til Superligaens førerhold. Parterne har signeret en aftale, der er gældende til sommeren 2027.

Hedenstad har stort set spillet hele sin karriere i norske Lillestrøm, hvor hans kontrakt udløb ved årsskiftet.

“Med tilgangen af Mads styrker vi nu vores målmandsgruppe omkring førsteholdet med en dygtig keeper, der allerede i sin karriere har spillet mange seniorkampe og bidraget til succes for sit hold i Norge,” siger fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Og Mads kommer med sin erfaring og sit målmandstalent til at øge konkurrencen i vores målmands-team, der holder hinanden skarpe.”

Medie: Atletico Madrid og Man. United slås om Wolves-midt
Medie: Vinicius Junior er åben for Real-exit

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE