
Foto: Shutterstock
Den 23-årige forsvarsspiller, Ben White, har længe været kædet sammen med Arsenal FC.
Fredag eftermiddag blev det så officielt, at Arsenal har købt White fri af kontrakten med Brighton.
Transfersummen lyder på 50 millioner pund, svarende til 436 millioner kroner, hvilket er Brightons største spillersalg i klubbens historie.
Derudover er han også Arsenals dyreste forsvarsindkøb til dato. Han overtager førstepladsen fra Shkodran Mustafi, som kostede omkring 305 millioner kroner.
I forhold til Arsenals dyreste indkøb, så ryger han ind på tredjepladsen efter Nicolas Pépé, som den dyreste og Pierre-Emerick Aubameyang, som den næstdyreste.
Han har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2026 med The Gunners.
White har været i klubben siden 2014, hvor han skiftede fra Southamptons ungdomsakademi.