Officielt: Aston Villa henter Jordan Ayew

0

Aston VillaAston Villa kunne mandag offentliggøre, at de har styrket holdet med den 23-årige angriber Jordan Ayew. Han er i klubben de næste fem år.

Aston Villa har forstærket sig med den 23-årige angriber, Jordan Ayew, der skifter fra franske Lorient på en femårig kontrakt.

Dermed kommer han til at spille i Premier League ligesom sin storebror Andre Ayew, der skiftede til Swansea tidligere på sommeren.

Jordan Ayew havde en godkendt sæson i franske Lorient i sidste sæson, hvor han scorede 12 mål for klubben i den bedste række, Ligue 1.

Ayew-brødrene er født og opvokset i Marseille. Samtidig er de sønner af den tidligere ghanesiske topspiller Abedi Pele.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE