Officielt: Aston Villa hyrer franskmand til managersædet

0

Aston VillaPremier League’s bundprop har netop offentliggjort at man ansætter den 49-årige Rémi Garde som manager. Han har fået en kontrakt der gælder til 2019.

Aston Villa har fået en rædselsfuld start på sæsonen og indtager netop nu Premier Leagues sidsteplads. Det fik Aston Villa til at give Tim Sherwood sparket, og ansætte skotske Kevin MacDonald som midlertidig træner, tilbage i oktober.
Nu har klubben dog fundet en permanent afløser, nemlig den tidligere Lyon-træner Rémi Garde.

“I løbet af det sidste år har vi bevidst arbejdet med at transformere klubben for at få en succesfuld organisation der kan konkurrere og få succes i Premier League,” siger Aston Villas administrerende direktør Tom Fox til klubbens hjemmeside, og slutter:

“At finde en manager, der deler, og tror på vores vision for klubbben, og som har evnerne til at bringe den vision til live gennem præstationer på banen, er essentielt. Vi er sikre på at Rémi er den, som kan få det meste ud af den nuværende trup og hjælpe klubben mod fremtidig succes.”

Rémi Garde kommenterede selv overfor Aston Villas hjemmeside med følgende ord:

“Det er en utrolig stor ære at være manager i en så hæderkronet klub som denne.”

“Jeg har haft særligt positive møder med ejeren, Randy Lerner (red. bestyrelsesformanden), og direktør Tom Fox. De har ambitiøse planer for klubben, og jeg er glad for at de ville have mig til at hjælpe dem med at realisere deres planer,” slutter Rémi Garde.

Rémi Garde har en periode som 3-årig træner hos Lyon bag sig, hvor han blandt andet ledte Ligue 1-klubben til kvartfinalen i Europa League, vandt den franske Supercup og vandt Coupe de France.

Garde kommer ifølge engelske footballtransfertavern.com, dog ikke til at styre mandskabet i aftenens kamp mod Tottenham, men får istedet sin debut når Aston Villa på søndag tager i mod Manchester City.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE