
Foto: Shutterstock
For to år siden skiftede midtbanespilleren Marcos Llorente fra Real Madrid til Atletico Madrid.
Det har vist sig at være en særdeles stor succes for den i dag 26-årige spanier.
Derfor har parterne onsdag forlænget samarbejdet, så det gælder frem til sommeren 2027.
Han har hidtil spillet 82 kampe for Atletico. I sidste sæson bidrog han med 12 scoringer og elleve assists i 37 La Liga-kampe for Atletico Madrid.
Han står desuden noteret for ni A-landskampe for Spanien.
I sommeren 2019 betalte Atletico 30 millioner euro for Llorente, som i skrivende stund vurderes til at have en markedsværdi på 80 millioner euro ifølge Transfermarkt.