
Foto: Shutterstock
Atletico Madrid har skrevet en treårig kontrakt med den 21-årige serbiske angriber Ivan Saponjic, der kommer fra den portugisiske storklub Benfica.
I sidste uge hentede Atletico Madrid det unge stortalent Joao Felix i Benfica.
Nu har Diego Simeone og co. så igen været på rov i den portugisiske storklub. Men denne gang er det dog et noget mindre kendt navn, som tager turen fra Portugal til Spanien.
Atletico Madrid meddeler, at de har skrevet en treårig kontrakt med den 21-årige serbiske angriber Ivan Saponjic, som siden 2016 har været ejet af Benfica.
Saponjic, som står noteret for 11 U21-landskampe for Serbien, har dog kun optrådt for Benficas B-hold. Derudover tilbragte han 2017/2018-sæsonen på leje i den belgiske klub Zulte Waregem.
Inden tiden i Benfica spillede Saponjic for Partizan i den hjemlige serbiske liga.