Thomas Vermaelen har ikke brugt mange minutter på grønsværen for FC Barcelona og udlånes dermed til AS Roma for den kommende sæson.
Efter to år i den blå og røde FC Barcelona-trøje har Thomas Vermaelen dels været henvist til styrkerummet og bænken.
Som følge heraf er den tidligere Arsenal-anfører nu lånt ud. For den kommende sæson skal han prøve kræfter med Serie A, hvor AS Roma bliver den nye arbejdsgiver.
FC Barcelona har oplyst på deres hjemmeside at de udlåner den belgiske forsvarsspiller til italienerne for den kommende sæson. Aftalen indeholder en købsoption.
30-årige Thomas Vermaelen kom til FC Barcelona efter et succefuldt ophold i Arsenal, men skader og konkurrencen har gjort, at han aldrig blev fast mand for katalanerne.
Han nåede blot 21 kampe i løbet af to sæsoner i Barcelona. Til gengæld har han over 100 ligakampe for Arsenal igennem en femårig periode.