Benfica har skrevet en femårig kontrakt med problembarnet Adel Taarabt, der har en fortid i blandt andre AC Milan og QPR.
Adel Taarabt kom til Queens Park Rangers i 2010, men fandt aldrig helt topniveauet i London-klubben.
Herfor blev han udlejet til først Fulham og senere AC Milan, men nu er den 26-årige marokkaner officielt fortid i QPR.
Benfica meddeler nemlig, at de har lavet en femårig aftale med offensivspilleren.
”Jeg tror ikke, det er nødvendigt at forklare, hvorfor jeg har valgt Benfica. Det er en stor klub, der har produceret store spillere de seneste par år,” siger Adel Taarabt ifølge Benficas hjemmeside.