
Foto: Shutterstock
I sidste sæson leverede Mainz 05 gode resultater i Bundesligaen.
Her sørgede den danske cheftræner Bo Henriksen for at rykke holdet fra bunden af ligaen til en endelig 6.-plads, som sikrede kvalifikation til Conference League.
I denne sæson har situationen været en anden, og Mainz 05 indtager i øjeblikket sidstepladsen i ligaen.
Kun seks point har holdet hentet i de første 12 spillerunder, og det har nu resulteret i at 50-årige Bo Henriksen er blevet fyret øjeblikkeligt.
“Mainz 05 er en fantastisk klub med mange vidunderlige mennesker og fantastiske fans,” siger Bo Henriksen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Vi har opnået meget sammen, og jeg er utrolig taknemmelig for alle oplevelserne og den tid, vi har delt. Tak for jeres utrolige støtte.”
“Desværre var vi i denne sæson ikke i stand til at spille den samme succesfulde form for fodbold, selvom vi kæmpede helt til det sidste.”
“Sådan er fodbold desværre. Jeg ønsker klubben og holdet alt det bedste, og jeg krydser fingre for de kommende kampe og en succesfuld sæson.”
I Conference League har Mainz 05 klaret sig bedre end i Bundesligaen, da man har sikret sig ni point efter fire kampe.