Napoli udlejer Juan Zúñiga til ligakonkurrenterne Bologna for resten af sæsonen.
Napoli er godt kørende i den italienske Serie A, hvor man efter 19 spillerunder ligger øverst i tabellen med 41 point – to mere end både Juventus og Inter.
Det har dog været uden indflydelse fra colombianske Juan Zúñiga, der ikke har været på banen en eneste gang i løbet af sæsonen.
30-årige Zúñiga har siden sommeren 2013 blot spillet 13 ligakampe for Napoli, hvorfor han nu har fået nok og i stedet har takket ja til en lejeaftale med oprykkerne fra Bologna, hvor han vil være at finde resten af indeværende sæson.
Inden opholdet i det napolitanske spillede Juan Zúñiga en enkelt sæson i Siena fra år 2008 til 2009.