Officielt: Brentford forlænger med Thomas Frank

0
Officielt: Brentford forlænger med Thomas Frank

Foto: Shutterstock

Den danske Brentford-manager Thomas Frank har forlænget sin kontrakt med Premier League-klubben, så den nu løber helt frem til sommeren 2025. 

Siden 2018 har Brentford haft danske Thomas Frank ved roret, og managerens store succes bliver nu belønnet af London-klubben.

Premier League-klubben oplyser således mandag, at man har forlænget Thomas Franks kontrakt, så den nu løber frem til sommeren 2025.

Thomas Frank stod til at have kontraktudløb med Brentford i sommeren 2023, men nu er der altså bygget to ekstra år på.

Også managerens assistenttræner Brian Riemer har forlænget sin aftale, så danskerduoen nu kan fortsætte det gode samarbejde.

I skrivende stund befinder Brentford sig på en godkendt 14. plads i Premier League, efter man rykkede op fra den næstbedste række i sommer.

Næste opgave for Thomas Frank og co. venter i starten af februar, hvor man møder Everton på udebane i den traditionsrige FA Cup.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE