
Foto: shutterstock.com
Brighton led søndag eftermiddag et 4-1-nederlag til Manchester City hjemme, hvilket gav Manchester-klubben mesterskabet. Det blev samtidig Chris Hughtons sidste kamp i spidsen for holdet.
I dag har klubben nemlig meddelt, at manageren er blevet fyret.
Holdet sluttede på 17.-pladsen i Premier League, og det var altså ikke godt nok for klubbens ledelse.
“Vores tre sejre i 23 Premier League-kampe har sat vores status under et betydeligt pres. Det er med det i tankerne og præstationerne i samme periode, at jeg føler, at det er tid til at skifte manager,” siger Brighton-formand Tony Bloom til klubbens hjemmeside.
Foruden manager Hughton, så siger man også farvel til hans Paul Trollope og first team coach Paul Nevin.
Dermed er fyringen den syvende manager-fyring i Premier League, siden sæsonen blev sparket i gang.