Officielt: Buffon forlænger med Juventus

0

JuventusJuventus har i dag forlænget kontrakten med klubbens keeper-legende, Gianluigi Buffon. Buffon har forlænget frem til 2018. Det samme har Andrea Barzagli.

Juventus har onsdag forlænget kontrakten med Gianluigi Buffon og hans forsvarskollega, Andrea Barzagli.

Det betyder, at de begge vil være at finde i selskab med Den Gamle Dame frem til sommeren 2018. Til den tid vil Buffon være 40 år, mens Barzagli når at runde 37 år.

Buffon har hele tiden været klar i spyttet om sin fremtid, hvor han udtalte, at han ønskede at have VM i Rusland 2018 med, før han lagde handskerne på hylden.

Den nye aftale betyder, at den målsætning kan opnås. Samtidig vil han kunne nå at gennemføre sin 17. sæson hos de zebrastribede, hvis alt forløber som planlagt.

Barzagli vil i 2018 have rundet otte og en halv sæson for Juve.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE