Italienske Inter har hentet den tyrkiske EM-spiller Caner Erkin på en fri transfer fra Fenerbahce.
Inter har haft nogle magre år både i hjemlandet Italien og på den europæiske scene i de seneste sæsoner.
Det ønsker traditionsklubben naturligvis at lave om på, og i forsøget på at vende tilbage mod toppen har Milano-klubben nu hentet den tyrkiske EM-spiller Caner Erkin.
Den 27-årige venstreback skifter til de tredobbelte Champions League-mestre på en fri transfer fra Fenerbahce i hjemlandet, og har skrevet under på en treårig aftale.
Inter sluttede under Roberto Mancinis ledelse sæsonen 2015/16 på en fjerdeplads i den italienske Serie A.