
Foto: Shutterstock
FIFA besluttede tirsdag, at Cardiff var forpligtet til at betale et beløb svarende til 45 millioner kroner for Emiliano Sala-handlen, hvilket svarede til den første rate.
Cardiff har dog valgt at appellere dommen til den internationale sportsdomstol, CAS.
Den walisiske klub oplyser i en pressemeddelelse, at man er ‘ekstremt skuffet’ over FIFA’s dom, og derfor har man valgt at appellere.
“Der er dog fortsat klare beviser for, at transferen aldrig blev afsluttet i overensstemmelse med flere kontraktlige forhold, som Nantes anmodede om, og dermed blev annulleret,” skriver Cardiff og uddyber:
“Vi appellerer til CAS for at søge en beslutning, der tager hensyn til samtlige relevante, kontraktlige forhold, og som giver klarhed over den fulde juridiske situation mellem de to klubber.”
“Det er en kompleks sag, der inkluderer igangværende civile og kriminelle overvejelser både i Storbritannien og i udlandet, hvilket sandsynligvis vil have indflydelse på gyldigheden af handlen.”
“Derfor er det vigtigt, at der træffes en omfattende dom efter en fyldestgørende vurdering og gennemgang af kendsgerningerne,” oplyser Cardiff.
Ifølge Daily Mail har Nantes ikke kommenteret dommen eller Cardiffs appel.