
Foto: Shutterstock
Superagenten Mino Raiola fik noget af et chok, da han blev tilkendt en karantæne på verdensplan af FIFA for brud på nogle regler.
Nu har den højeste sportsdomstol, CAS, dog valgt at suspendere denne karantæne, mens de behandler sagen, så Raiola atter kan arbejde i de næste uger.
Den 51-årige agent har blandt andre Paul Pogba, Zlatan Ibrahimovic, Mario Balotelli og Matthijs de Ligt i sin stald.
Raiola har dog fortsat karantæne i Italien, eftersom at han først fik en karantæne af det italienske fodboldforbund, og siden hen fik en karantæne gældende for hele verden af FIFA, men det er altså kun sidstnævnte, der er suspenderet, mens CAS behandler sagen.
CAS oplyser, at de vil gå efter at få en endelig afgørelse på plads i starten af juli måned 2019.
Det betyder altså, at Raiola skal have alle sine spilleres handler på plads inden dette tidspunkt, hvis han skal være helt sikker på at de bliver gennemført.