Den tidligere Manchester United-spiller Javier Hernandez fortsætter karrieren i West Ham, hvor han har fået en treårig kontrakt.
Javier Hernandez er den seneste tid blevet kædet sammen med et skifte til West Ham, og nu er handlen officiel.
Den 29-årige mexicaner bytter således Bundesligaen og Bayer Leverkusen ud med Premier League og The Hammers, som han skal repræsentere de kommende tre sæsoner.
Chicharito, som Javier Hernandez kaldes, var på kontrakt i Manchester United fra 2010 til 2014, hvor han nåede at score 37 mål i 103 kampe.
West Ham betaler cirka 135 millioner kroner for angriberen, der er klubbens fjerde indkøb denne sommer.