Officielt: Chris Smalling skifter til AS Roma

0
Officielt: Chris Smalling skifter til AS Roma

Foto: Shutterstock

Manchester United har fredag udlejet forsvarsspilleren, Chris Smalling, til Serie A-klubben AS Roma. Aftalen gælder resten af sæsonen.

Efter tilgangen af rekordkøbet Harry Maguire er stopperen Chris Smalling kommet i overskud i Manchester United.

Det har Smalling nu taget konsekvensen af ved at lade sig udleje til Serie A-klubben AS Roma. Italienerne betaler 3 millioner euro som en del af lejeaftalen.

Den 29-årige englænder har skrevet under på lejeaftale, der gælder for resten af den indeværende sæson.

Chris Smalling har været i United siden 2010, og han står noteret for over 200 kampe for klubben. Derudover er han også noteret for 31 landskampe for England.

Smallings kontrakt med Manchester United står til at udløbe i sommeren 2022.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE