Hvad der blot har været spekulationer de seneste dage, er nu en realitet, nemlig at Manchester City fyrer deres manager Roberto Mancini med øjeblikkelig varsel.
Den 48-årige italienske manager Roberto Mancini kom tilbage i 2009 til Manchester City fra Inter, og vandt i sidste sæson Premier League-titlen.
Men i denne sæson har han og holdet langt fra levet op til forventningerne, og så sent som i lørdags tabte City FA Cup-finalen med 1-0 mod Wigan.
”Robertos renommé snakker for sig selv, og han har respekten og taknemmeligheden hos Sheikh Mansour, mig selv og bestyrelsen for hele hans hårde arbejde og dedikation igennem de sidste tre og et halvt år,” siger direktør Khaldoon Al Mubarak i en pressemeddelelse og fortsætter:
”Han har tydeligvis også opnået kærligheden og respekten hos vores fans. Han har gjort som han lovede og leverede sølvtøj og succes ved at bryde klubbens 35-årige trofætørke og ved at sikre titlen i 2012. Jeg vil personlig og offentligt takke ham og hans dedikation til den fremgang som han har overværet og for hans support og fortsatte venskab,” lydet det.
Manchester Citys assisterende manager Brian Kidd vil overtage holdet i de resterende kampe, samt på deres USA-tur efter sæsonen.