
Foto: Shutterstock
Skotske Rangers har skrevet en treårig kontrakt med den 22-årige kantspiller Brandon Barker, som dermed forlader en reservetjans hos Manchester CIty.
Manchester City vinker farvel til Brandon Barker, som aldrig nåede at få førsteholdsdebut.
Den 22-årige kantspiller skifter i stedet til den skotske storklub Rangers, der meddeler, at de har skrevet en treårig kontrakt med den unge englænder.
I sin tid i Manchester City har Barker været udlejet til Rotherham, NAC Breda, Hibernian og Preston. Men nu kan Barker altså se frem til et permanent klubskifte.
Rangers, der i går slog FC Midtjylland med 4-2 i Europa League-kvalifikationen, har foreløbig haft en travl sommer. Således er Barker klubbens ottende signing.
Barker har spillet en række kampe for diverse engelske ungdomslandshold.