Officielt: City udlejer stortalent til Southampton

0
Manchester City

Foto: Shutterstock

Den engelske stopper Taylor Harwood-Bellis er kommet på plads i Southampton, der har hentet Manchester City-spilleren på en lejeaftale for sæsonen. 

Taylor Harwood-Bellis er anfører på det engelske U21-landshold, men der er langt til spilletid i Manchester City.

Og det har man nu taget konsekvensen af ved at udleje den unge midterforsvarer til Southampton i The Championship.

Det bekræfter begge klubber på deres hjemmeside, og det fremgår, at der er tale om en sæsonlang lejeaftale.

Handlen glæder Southampton-fodbolddirektør Jason Wilcox.

“Taylor ankommer med erfaring, som rækker langt ud over hans alder, inklusive masser af kampe på Championship-niveau,” udtaler han til klubbens hjemmeside.

“Hans evner gør ham perfekt til vores system og den måde, vi ønsker at spille på, og vi er ikke i tvivl om, at han vil vise sig som en værdifuld tilføjelse,” siger fodbolddirektøren.

21-årige Taylor Harwood-Bellis var i den forgangne sæson udlejet til Burnley, der rykkede op i Premier League.

Officielt: Chelsea køber Cole Palmer i City
Officielt: AGF skriver med ung Spezia-dansker

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE