Officielt: Cornelius får lang kontrakt i Parma

0
Officielt: Cornelius får lang kontrakt i Parma

Foto: Atalanta

Den italienske Serie A-klub Parma meddeler på sin hjemmeside, at de har hentet Andreas Cornelius og udstyret ham med en femårig kontrakt.

Ganske som ventet forlader Andreas Cornelius nu endegyldigt Atalanta.

Og heller ikke overraskende fortsætter den danske angriber karrieren hos Serie A-kollegerne fra Parma, som på sin hjemmeside meddeler, at de har hentet Cornelius.

Hos Parma har den tidligere FC København-profil, der var udlejet til franske Bordeaux i den forgangne sæson, fået en femårig kontrakt, som altså løber frem til sommeren 2024.

26-årige Cornelius startede sin professionelle karriere i FCK, hvor fra han i sommeren 2013 blev solgt til Cardiff. Cornelius blev de daværende Premier League-oprykkeres hidtil dyreste indkøb.

Tiden i Cardiff blev dog langt fra succesfuld, og Cornelius vendte halvandet år efter hjem til FC København, hvor han fik gang i karrieren igen, inden Atalanta i sommeren 2017 købte den stærke angriber.

Men efter to år som Atalanta-ejet spiller vælger Champions League-debutanterne nu at sælge Cornelius, som altså i stedet skal optræde for traditionsklubben Parma.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE