Crystal Palace har været på rov hos ligarivalerne West Ham, hvor de har købt midterforsvareren James Tomkins for godt 100 millioner kroner.
Crystal Palace har i dag været på indkøb hos West Ham, hvor de har sikret sig den 27-årige forsvarsspiller, James Tomkins.
Tomkins fik ikke meget spilletid i foråret, på grund af en skade og et efterfølgende ophold på bænken.
Det har han nu taget konsekvensen af ved at skifte til Crystal Palace, som han har skrevet en femårig kontrakt med.
Crystal Palace betaler godt 100 millioner kroner for Tomkins, der kom til West Ham fra Derby tilbage i 2008.