Hannover 96 har her til aften fyret cheftræner, Thomas Schaaf. U19-træneren, Daniel Stendel, overtager tøjlerne midlertidigt.
Hannover 96 tabte lørdag 3-0 til HSV og må tage til takke med sidstepladsen i Bundesligaen.
Nederlaget var det femte i træk for tyskerne, og det har nu kostet cheftræner, Thomas Schaaf, sit job. Det meddeler klubben her til aften på sin hjemmeside.
Uffe Bech, Leon Andreasen og resten af Hannover-holdet skal i stedet ledes af U19-træneren, Daniel Stendel, der er blevet udnævnt som midlertidig træner.
Thomas Schaaf blev ansat i december måned. Siden da har Hannover tabt ti ud af 11 kampe og har ti point op til redning med blot seks kampe på hånden.