
Foto: Shutterstock
Real Sociedad kunne mandag aften meddele, at man har skrevet kontrakt med David Silva, som skifter på en fri transfer.
Den 34-årige spanske midtbanespiller, David Silva, skulle ikke gå arbejdsløs i mange dage, før en ny klub bød sig til.
Silvas kontrakt med Manchester City var netop udløbet, da La Liga-klubben Real Sociedad meldte sig på banen.
Og det var et tilbud, som var for godt til at afvise for spanieren. David Silva har skrevet under på en aftale til sommeren 2022.
I Manchester City nåede han at spille 436 kampe, score 77 mål og levere 140 assists. Silva har også en fortid i en anden La Liga-klub, nemlig Valencia, som han skiftede til Manchester City fra tilbage i 2010.