Seatlle Sounders annoncerer i dag på klubbens hjemmeside, at man har skrevet med den nu tidligere Tottenham-spiller, Clint Demspey.
Amerikanske Clint Dempsey har over de seneste dage været rygtet retur til den amerikanske liga, hvor Seatlle Sounders har lignet spillerens næste destination.
Det blev da også bekræftet af Tottenham i går, at Dempsey rykkede til den amerikanske liga, MLS, og nu offentliggør Seatlle Sounders i dag kapringen af den 30-årige offensivspiller.
”Dette er en historisk dag for Seattle Sounders FC og for vores fans. Clint er en fodboldspiller af verdensklasse, som kan hæve denne klub til et højere niveau,” udtaler delejer af klubben, Joe Roth, til klubbens hjemmeside og spilleren siger selv:
”Jeg er meget spændt over at vende tilbage til MLS og er glad for at komme til Sounders FC. Eftersom jeg lige har spillet i Seattle med landsholdet, har jeg oplevet den fantastiske atomsfære og passionen fra fansene helt tæt på,” udtaler han.
30-årige Clint Dempsey har optrådt 99 gange for USAs landshold og har scoret 35 mål samt lagt op til 12 af slagsen til følge.