Real Madrid sender deres målmand Diego Lopez til AC Milan. Den spanske keeper vil gennemgå lægetjek mandag, og skifter på en fri transfer.
AC Milans cheftræner Filippo Inzaghi bekræfter, at de henter Real Madrid-keeperen Diego Lopez. Lopez vil gennemgå det obligatoriske lægetjek mandag.
Lopez var Real Madrids førstevalg i ligaen i sidste sæson, men efter tilgangen af Keylor Navas, har kongeklubben altså valgt at sætte Lopez på en fri transfer.
“Diego Lopez er en meget vigtig mand. Han er en rutineret keeper, og han vil styrke vores hold,” fortæller cheftræner Filippo Inzaghi ifølge italiensk presse.
32-årige Lopez ventes, at skrive under på en fireårig kontrakt med milaneserne. Hans årsløn vil lyde på omkring 19 millioner kroner.