Officielt: Donnarumma har forlænget med Milan

0

Officielt: Donnarumma har forlænget med MilanAC Milans talentfulde førstekeeper, Gianluigi Donnarumma, har i dag forlænget sin kontrakt, så den nu gælder til 2021.

AC Milans førstekeeper Gianluigi Donnarumma ønskede først ikke at forlænge sin kontrakt med milaneserne, som stod til udløb næste sommer.

Det forlød, at Donnarumma følte sig dårligt behandlet i klubben. Efter længere tids dialog har parterne dog alligevel fundet fælles fodslag.

Den 18-årige keeper har derfor forlænget sin kontrakt i dag. Den nye kontrakt gælder frem til sommeren 2021, oplyser AC Milan.

I går skrev AC Milan kontrakt med Gianluigis bror, Antonio Donnarumma, som også er målmand. Han skal være reserve for sin lillebror.

Ifølge nyhedsbureauet AP, så kan Gianluigi Donnarumma fremover se omkring 44 millioner kroner gå ind på lønkontoen om året.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE