Officielt: Duncan stopper – bliver træner i FCM

0
Officielt: Duncan stopper - bliver træner i FCM

Foto: Unisport

Morten Duncan Rasmussen stopper fodboldkarrieren til sommer, hvor den cypriotiske klub Enosis Paralimni bliver hans sidste. I stedet skal han være angrebstræner i FC Midtjylland.

I øjeblikket tørner 34-årige Morten Duncan Rasmussen ud for den cypriotiske klub Enosis Paralimni, men til sommer er fodboldkarrieren forbi for danskeren.

I stedet bliver han angrebstræner i FC Midtjylland, som han har skrevet en treårig kontrakt med.

“Værdierne i FC Midtjylland er fantastiske, og både personligt og familiemæssigt var det en pragtfuld tid, da jeg var i klubben sidst, så både jeg og min familie ser meget frem til at vende tilbage,” siger Duncan i en pressemeddelelse.

Den i dag 34-årige angriber har i karrierens løb spillet for en del klubber i både ind- og udland. Han har spillet for AGF, Brøndby, Celtic, Mainz, AaB, Sivasspor, FC Midtjylland, Pogon Szczecin og altså senest Enosis Paralimni.

FCM’s sportschef Svend Graversen glæder sig til at starte træner-samarbejdet med Duncan.

“Duncan har været en del af klubben tidligere, og han passer perfekt til de værdier, vi har i FC Midtjylland,” siger Svend Graversen i en pressemeddelelse og tilføjer:

“Duncan kommer til at arbejde i hele klubben – fra U17 over U19 og transitionsspillere til spillerne i Superligatruppen – og vi har en ambition om at være førende på specialisttræningen i dansk topfodbold, hvilket vi understreger yderligere med ansættelsen af Duncan.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE