
Foto: Shutterstock
28-årige Paulo Dybala fortsætter karrieren i AS Roma. Han er i dag blevet annonceret som ny forstærkning.
Den argentinske offensivspiller skifter på en fri transfer, da hans kontrakt med Juventus var udløbet denne sommer.
Dybala har signeret en kontrakt, der gælder til sommeren 2025.
I Juventus nåede han at spille 293 kampe, score 115 mål og levere 48 assists.
Han står desuden noteret for 34 A-landskampe for Argentina.