Officielt: Egholm stopper i Hobro

0

HobroHobro tog søndag eftermiddag afsked med Anders Egholm, som forlader klubben denne sommer, hvor hans kontrakt udløber.

Anders Egholm har spillet sin sidste kamp for Hobro IK. Søndag eftermiddag tog forsvarsspilleren afsked med klubben og dens fans mod Viborg, eftersom hans kontrakt står til udløb efter den nu afsluttede sæson.

“Kampen i dag bliver min sidste kamp i Hobro-trøjen. Jeg vil se tilbage på en rigtig god tid i klubben med gode minder, som jeg altid vil huske tilbage på med et kæmpe smil. Tak til mine holdkammerater, trænere, holdet bag holdet, de gode mennesker på kontoret og alle de frivillige i Hobro IK,” skriver Anders Egholm på sin Instagram-profil.

33-årige Egholm skiftede til Hobro fra Randers tilbage i 2013, og han nåede i alt at spille 74 kampe, hvoraf 14 af disse blev spillet i denne sæson.

Foruden Randers har han også en fortid i Esbjerg fB, Herfølge samt SønderjyskE.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE