Officielt: Ellegaard skifter til Elfsborg

0

Officielt: Ellegaard skifter til ElfsborgDen danske fodboldmålmand er nu officielt blevet præsenteret hos svenske Elfsborg. Skiftet har været undervejs gennem en længere periode.

Danske OB gik på indkøb hos svenske Elfsborg, hvor man købte Jesper Christiansen tilbage til dansk fodbold. Nu har svenskerne så fundet en erstatning i en anden dansk målmand, Kevin Stuhr Ellegaard. Den danske målmand har været klubløs, siden han forlod hollandske Heerenveen i sommers.

“Jeg ønsker at vinde medaljer og ikke bare ligge i midten af ligaen, hvilket jeg får mulighed for her. Det er det helt rigtige, både for mig, men også for min familie,” udtaler Ellegaard ifølge klubbens hjemmeside.

Den 28-årige målmand har tidligere spillet for Hertha Berlin, Manchester City, Randers FC og altså Heerenveen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE