Esbjerg fB har hentet den tidligere Arsenal-keeper, Vito Mannone, på en lejeaftale, gældende for resten af sæsonen.
Esbjerg fB har fået fingrene i den tidligere Arsenal-målmand, Vito Mannone. Han er hentet på leje fra engelske Reading.
Lejeaftalen gælder i resten af indeværende sæson.
Den 31-årige italiener har 82 Premier League-kampe på CV’et hidtil, mens han også har passet stængerne i otte Champions League-kampe.
“Med tilføjelsen af Vito får vi en målmand med en utrolig stor erfaring og et meget højt niveau, hvilket hans CV blot bekræfter. Vi glæder os over, at vi nu får tilknyttet en spiller af den kaliber til EfB,” siger Esbjergs sportschef Jimmi Nagel Jacobsen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
“Samtidig styrker vi målmandsgruppen, så vi nu har tre dygtige målmænd i truppen, hvilket vi skal have med det forår, vi kigger ind i. Der bliver konkurrence om alle positioner på holdet – også målmandsposten.”