Den russiske fodboldklub, Anzhi Makhachkala, bekræfter på deres hjemmeside, at de er nået til enighed med henholdsvis Inter Milano og Samuel Eto’o.
Det kom en overraskelse for mange fodboldfans, da Samuel Eto’o blev rygtet til russisk fodbold. Samtidig lød der rygter om, at de interesserede køber fra Anzhi Makhachkala, ville gøre ham til den bedst betalte fodboldspiller.
Nu er det imidlertid en realitet, at camerouneren skifter til det kolde nord. Inter Milan har nemlig forhandlet frem til en pris på omkring 185 millioner kroner. Derudover er Samuel Eto’o selv enig omkring hans personlige kontrakt.
“I dag blev der indgået en aftale mellem Anzhi og Inter. Angriberen, Samuel Eto’o, skifter til Anzhi. Vi udtrykker stor taknemmelighed over for Inters ledelse for deres professionelle tilgang til forhandlingerne. I morgen vil Samuel Eto’o gennemgå et lægetjek og få en treårig kontrakt,” står der således på russernes hjemmeside.
Samuel Eto’o kan angiveligt se frem til en årsløn på svimlende 150 millioner kroner. Det vil gøre ham til den bedst betalte fodboldspiller i hele verden.