Officielt: Everton henter 37-årige Asmir Begovic

0
Officielt: Everton henter 37-årige Asmir Begovic

Foto: Shutterstock

Premier League-klubben Everton har hentet en særdeles erfaren keeper i form af 37-årige Asmir Begovic, som også tidligere har været i klubben.

Asmir Begovic er tilbage i Everton.

Det står klart fredag, hvor Everton skriver på sin hjemmeside, at man har hentet den rutinerede keeper til klubben.

Begovic kommer til på en fri transfer, efter han tidligere på sommeren tog afsked med Queens Park Rangers.

Målmanden, der også var i Everton fra 2021 til 2023, er glad for at vende tilbage.

 

“Jeg er glad for at være tilbage. Det var en nem beslutning, da jeg modtog opkaldet,” siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Jeg havde to rigtig gode år her i klubben, hvor jeg byggede et specielt forhold til staben og spillerne,” lyder det fra Asmir Begovic.

Keeperen står noteret for ti kampe for Everton, mens han samlet set har spillet 256 kampe i Premier League.

Medie: United forventer Chelsea-bud på stjerne
Officielt: Lyngby sender Nikolai Baden til Sverige

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE