Officielt: Everton køber engelsk Bundesliga-spiller

0
Officielt: Everton køber engelsk Bundesliga-spiller

Foto: Shutterstock

Premier League-klubben Everton har torsdag forstærket sig med den tidligere Leicester-spiller Demarai Gray, som kommer til fra Bayer Leverkusen. 

Tirsdag præsenterede Everton en rutinerede duo i form af den 30-årige Andros Townsend samt 34-årige Asmir Begovic, og nu har man yderligere forstærkning på plads.

Torsdag har man således præsenteret signingen af 25-årige Demarai Gray, som har en fortid i Premier League-konkurrenterne fra Leicester.

Det bekræfter Everton på sin hjemmeside.

Her fremgår det også, at Bayer Leverkusen-englænderen har skrevet under på en treårig kontrakt, hvor der er mulighed for en etårig forlængelse.

Kantspilleren menes at skifte til Everton for en transfersum på to millioner euro, hvilket svarer til i omegnen af 15 millioner kroner.

Demarai Gray står noteret for 169 kampe for Leicester med 13 mål og 17 assists til følge, mens han for Leverkusen har optrådt 12 gange.

For Bundesliga-klubben har den hurtige kantspiller kvitteret med et mål og to assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE