Brede Hangeland har fået forlænget sin kontrakt med en enkelt sæson, således han nu er Crystal Palace-spiller frem til sommeren 2016.
Crystal Palace havde egentlig meldt ud, at Brede Hangeland ikke ville få forlænget sin kontrakt, der stod til at udløbe her i juni måned, men nu er London-klubben åbenbart kommet på andre tanker.
I hvert fald har den 33-årige nordmand i dag sat sin signatur på en etårig kontraktforlængelse med ørnene.
Brede Hangeland har en fortid i blandt andre FC København.