
Foto: Unisport
FC København har på Deadline Day sikret sig forstærkning til defensiven i form af 29-årige Ruben Gabrielsen.
Han er lejet i den franske Ligue 1-klub Toulouse. Aftalen løber frem til årsskiftet.
“FCK er en stor klub og jeg glæder mig meget til at være en del af den. Alle skandinaviske spillere ved, at FCK har kæmpe ambitioner, og jeg kommer for at bidrage alt jeg kan til, at de bliver indfriet,” forklarer Ruben Gabrielsen til FCK’s hjemmeside og tilføjer:
“Jeg vil vise mig frem på træningsbanen og for mig er det ikke bare et kort lejeophold, men en stor mulighed for at være en del af en klub på internationalt niveau. Det vil jeg leve op til fra første dag.”
Gabrielsen har tidligere spillet i blandt andre Lillestrøm og Molde i Norge, mens han står noteret for en enkelt A-landskamp for Norge, som han desuden er sammen med i skrivende stund.