Officielt: FC København-talent rykker til HIK

0
Officielt: FC København-talent rykker til HIK

Foto: Unisport

FC Københavns midtbanetalent, Alexander Hjælmhof, forlader barndomsklubben til fordel for 2. divisionsklubben HIK.

I jagten på mere kontinuerlig spilletid har 19-årige Alexander Hjælmhof valgt at tage afsked med FC København.

I stedet fortsætter midtbanetalentet i 2. divisionsklubben HIK.

“Jeg har haft det rigtigt godt i FCK og i talentafdelingen, så det er specielt for mig at skifte klub, men HIK er et godt skridt for mig og jeg er sikker på, at det bedste for min udvikling er at få spillet kampe på højt seniorniveau, og det har jeg muligheder for i HIK, hvis jeg gør det godt,” fortæller Alexander Hjælmhof til FCK’s hjemmeside og tilføjer:

“Jeg er meget stolt over, at jeg nåede at få debut i Parken og jeg tager en masse gode erfaringer, relationer og læringer med videre fra FCK.”

Hjælmhof blev forfremmet til FCK’s Superliga-trup i august måned, og han fik sin debut, da løverne mødte Avarta i pokalturneringen.

Sportslig ansvarlig William Kvist forklarer følgende om exitet:

“Vi har været rigtigt glade for at have Alexander i klubben, og han har helt sikkert potentiale til at nå langt med sin karriere, men lige nu er han for langt fra spilletid på førsteholdet til, at det er optimalt for ham at fortsætte i FCK,” siger William Kvist til FCK’s hjemmeside og supplerer:

“Nu får han muligheden for at udvikle sig i et godt setup i HIK, der virkelig har et stærkt miljø for unge spillere som ham. Vi ønsker ham alt det bedste i HIK og vil selvfølgelig følge hans udvikling fremover.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE