Officielt: FC Midtjylland har solgt Novak

0
Officielt: FC Midtjylland har solgt Novak

Foto: Unisport

FC Midtjylland oplyser torsdag aften, at de har solgt forsvarsprofilen Filip Novak til tyrkiske klub Trabzonspor Kulübü.

FC Midtjylland har i dag taget afsked med forsvarsprofilen Filip Novak. Han er blevet solgt til den tyrkiske klub Trabzonspor Kulübü.

“Det er altid trist at vinke farvel til en spiller, der har sat et markant sportsligt aftryk i klubben. Med det sagt var det en økonomisk unik mulighed, der bød sig, og derfor var vi heller ikke i tvivl om, at det var det rigtige – både for klubben og for Filip. Der har været stor gensidig respekt i transferen, som betyder, at vi har fået sendt Filip godt afsted,” fortæller sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside.

“Vi har været rigtig glade for at have Filip i klubben med hans professionalisme, personlighed og sportslige egenskaber. Han besidder et gudsbenådet fighterhjerte, som Trabzonspor fremover vil få glæde af,” uddyber Svend Graversen.

Novak har været FCM-spiller siden 2015, hvor han har spillet 97 kampe med 16 mål til følge.

Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at overgangssummen skulle ligge på 19 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE