Officielt: FC Midtjylland lejer VM-angriber

0

FC MidtjyllandFC Midtjylland kunne fredag meddele, at de har lejet den 24-årige costaricanske VM-angriber Marco Urena. Aftalen indeholder en købsoption.

FC Midtjylland kunne fredag oplyse, at de har sikret sig en offensiv forstærkning.

De har hentet den costaricanske VM-spiller Marco Urena fra russiske FK Kuban på en lejeaftale, som løber for resten af året.

Lejeaftalen indeholder samtidig en købsoption.

“Det er en dygtig spiller, vi får til klubben, og det er meget glædeligt, at aftalen er kommet på plads. Vi har længe ledt efter en hurtig angriber til at supplere vores andre angribere, og med Ureña får vi en ny dimension i truppen som kan gøre os mere alsidige,” siger Claus Steinlein til klubbens hjemmeside og uddyber:

“I og med at Marco Ureña ikke har spillet så mange kampe i Rusland, er det selvfølgelig en joker vi tager ind i truppen. Omvendt har spilleren altså stadigvæk været udtaget til Costa Ricas landshold og spillede under VM. Så vi tror på, at han i vores miljø kan udfolde det store potentiale, som han uomtvisteligt har.”

24-årige Urena spillede 36 kampe for FK Kuban uden at nette, men det er værd at bemærke, at mange af kampene var som indskifter.

Under VM 2014 i Brasilien spillede Urena fire kampe, hvor han tilmed scorede i 3-1-sejren over Uruguay.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE