Officielt: FC Midtjylland udlejer forsvarer til Horsens

0

FC MidtjyllandFC Midtjylland har i dag udlejet forsvarsspilleren Sonni Nattestad til AC Horsens. Lejeaftalen gælder frem til næste sommer.

FC Midtjylland har i dag sagt midlertidigt farvel til forsvareren Sonni Nattestad.

20-årige Nattestad havde ikke udsigt til meget spilletid, så derfor har parterne fundet ud af en anden løsning.

I dag, på hans fødselsdag, er han nemlig blevet udlejet til AC Horsens.

“Sonni Nattestad er en ung knægt med en rigtig stor fremtid foran sig, og han vil fra dag ét konkurrere om en plads i startopstillingen, for han har alle forudsætninger for at blive en rigtig dygtig midterforsvarer,” siger Horsens-træner Bo Henriksen i en pressemeddelelse.

“Han er dygtig med bolden og i hovedspillet, og med ham får vi endnu flere kvalificerede strenge at spille på i defensiven. Han er et kæmpe talent, som FC Midtjylland forventer sig meget af, og det er dejligt, at de tror på, at han kan udvikle sig yderligere i AC Horsens.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE