Officielt: FC Nordsjælland snyder Barca for Bardghji

0
FC Nordsjælland

Foto: Shutterstock

FC Nordsjælland har vundet kapløbet om Rayan Bardghjis underskrift. Dermed overhaler de både FC Barcelona og FC København om hans signatur.

15-årige Rayan Bardghji er tabt for FC København.

Han er tidligere blevet rygtet til FC Barcelona ligesom sin bror, Roony Bardghji, men han forbliver i Danmark.

Rayan Bardghji har skrevet under på en treårig kontrakt med FC Nordsjælland.

Han skifter på en fri transfer, idet hans kontrakt med FCK udløb denne sommer.

Offensivspilleren vil starte på FCN’s U19-hold.

“Vi er glade for at kunne tiltrække en spiller som Rayan, for det understreger, at vi kan tilbyde et udviklingsmiljø, som selv de mest talentfulde unge spillere ser som det rigtige næste skridt i deres karriere,” udtaler akademidirektør Jacob Penalver til FCN’s hjemmeside og fortsætter:

“Det er en stor cadeau til alle de dygtige mennesker i vores akademi og det store arbejde, de laver hver dag. Det forpligter os samtidig til at blive ved med at skubbe standarderne for, hvad unge spillere kan opnå hos os.”

“I Rayan ser vi et uomtvisteligt talent med et kæmpe potentiale og det rette mindset til at nå helt til tops. Vi tror fuldt og fast på, at han har evnerne og viljen til at udvikle sig til en profil – og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at støtte ham og hjælpe ham på den rejse. Vi glæder os til at følge hans næste skridt i vores miljø.”

Bardghji: Håber på Superliga-fodbold

“Det føles rigtigt godt at være her, og jeg er meget spændt,” siger Rayan Bardghji til FCN’s hjemmeside og tilføjer:

“Jeg har kendt FC Nordsjælland længe for den talentudvikling, der er her, og den glæder jeg mig til at blive en del af. For jeg føler, at jeg har de bedste muligheder for at udvikle mig som spiller her.”

“Jeg har jo set, hvordan man her giver de unge talenter muligheden for at spille i Superligaen, og det er det, jeg håber på. Og jeg ved også, at det kan ske hurtigt her.”

“Jeg ser en stor fremtid for mig her i FC Nordsjælland, og jeg håber, at jeg får en fremragende karriere her.”

Rayan Bardghji blev noteret for 21 scoringer i U17-ligaen for FCK.

Medie: Real Madrid vil handle profil i Premier League
Officielt: Viborg køber Kolding-profil

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE