
Foto: Unisport
Brentford har hentet endnu en forstærkning i en Superliga-klub. Denne gang i FC København, hvor de har købt den 19-årige midtstopper Luka Racic.
Racic har skrevet under på en toårig kontrakt med klubben med option på et år mere.
Klubben oplyser, at han i første omgang er tiltænkt en plads på klubbens B-hold.
Racic har kendskab til Brentford gennem Mads Bech Sørensen og Lukas Talbro, der ligeledes spiller i klubben. De har alle spillet sammen på de danske U-landshold.