
Foto: Unisport
FC København har i de seneste to år udlejet Michael Lüftner, men nu har københavnerne solgt forsvarsspilleren.
Lüftner skifter til ungarske Fehervar med øjeblikkelig virkning.
“Det er en god løsning for begge parter, at Michael nu får en mere permanent løsning i en god klub, mens vi økonomisk har fået en fornuftig aftale,” forklarer FCK’s sportsdirektør Peter Christiansen til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Michael fik ikke et optimalt ophold i FCK, hvor han også var uheldig med en alvorlig skade, og vi ønsker ham alt det bedste i hans videre færd.”
Lüftner skiftede til FC København fra Slavia Prag i 2017. I alt nåede han at spille 52 kampe for FCK.