Officielt: FCK har solgt N’Doye til Lokomotiv Moskva

0

Officielt: FCK har solgt N'Doye til Lokomotiv MoskvaDen største transfersaga i dansk fodbold i dette transfervindue er afsluttet. FC København har i dag solgt Dame N’Doye til Lokomotiv Moskva.

Den målfarlige angriber Dame N’Doye har stjålet meget spalteplads gennem de sidste mange uger, men i dag blev sagaen endelig afsluttet.

FC København har solgt N’Doye til den russiske klub Lokomotiv Moskva.

“Det er lidt af et eventyr der slutter her. Hentet til København fra udkanten af den græske liga, den første tid blev vanskelig og der var lang vej til anerkendelsen og hæderen,” forklarer sportsdirektør Carsten V. Jensen i en pressemeddelelse, og han fortsætter:

“Men det endte med mesterskaber, topscorerpriser og Champions League. Men alting har en ende og vi vil altid huske ‘Doye’ for en stor indsats i en fantastisk periode i klubbens historie.”

N’Doye nåede at spille 150 kampe for løverne med hele 82 mål til følge. Salget vil samtidig påvirke klubbens resultat positivt.

“Salget forventes at have en positiv virkning på resultat før skat for 2012 på ca. 36 mio. kr,” skriver man i en fondsbørsmeddelelse.

Det er dog værd at bemærke, at det ikke betyder, at N’Doye er solgt for 36 millioner kroner.

Angriberen har været værdisat i FCK’s regnskab, og i den forbindelse er de 36 millioner kroner så differencen i forhold til den værdi, som russerne har betalt.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE