
Foto: Shutterstock
FC København har på Deadline Day sørget for at udleje en forsvarer.
Mushane Garananga er udlejet til skotske Hibernian for resten af indeværende sæson.
“Garananga er kommet længere og længere fra spilletid. Derfor er tiden den rigtige til, at han skal videre og få bedre muligheder for at spille regelmæssigt og udvikle sig gennem kampe på et godt niveau i Skotland,” siger sportsdirektør Sune Smith-Nielsen til FCK’s hjemmeside.
FCK købte Garananga i sommeren 2024 af belgiske KV Mechelen for fire millioner euro, svarende til knap 30 millioner kroner.
25-årige Garananga har spillet 33 kampe hidtil for københavnerne, hvor han scorede et enkelt mål.
Hibernian ligger på femtepladsen i den skotske Premiership.